
Bilsyn hos DEKRA
Hos os kan du få et periodisk syn, der giver mening for dig
Hos DEKRA handler et bilsyn mere om mennesker end om biler. Når bilen skal til periodisk syn, er det først og fremmest fordi, at sikkerheden skal være i orden for både din egen og dine medtrafikanters skyld. Og selvom synet foretages af en teknisk specialist, er alle vores medarbejdere i alle vores synshaller indstillet på at tage godt imod dig – uanset hvilke forudsætninger og forventninger, du kommer med.
Vi vil gerne gøre det periodiske syn til en god oplevelse – hver gang
Vi vil gerne gøre det periodiske syn til en god oplevelse – hver gang
Tidligere var et periodisk syn noget, som mange bilejere bestemt ikke så frem til, og det er et billede, vi har sat os for at forsøge at vende hos DEKRA. Derfor tager vi dit behov og din situation alvorligt, når du besøger en af vores mange synshaller, som alle har det samme værdisæt. Når køretøjet er i hænderne på vores motorkyndige medarbejdere, deler vi derfor gerne ud af vores viden og indsigt på et niveau, der giver mening for dig. Der kan for eksempel også være tips til køretøjets reparation og vedligeholdelse.
Fokus på tryghed, tillid og personlighed
Når du har parkeret dit køretøj ved synshallen, vil vi køre bilen ind i hallen for dig. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om noget som helst. Mens vi gennemgår bilen for eventuelle fejl, kan du også vælge at slappe af med en kop kaffe, mens vi tager os af arbejdet. Hvis der bliver fundet fejl eller mangler på bilen, får du selvfølgelig en synsrapport, der giver overblik over de ting, der skal udbedres, så bilen kan blive godkendt igen.